Services

Triggerpunkt massage: baserer sig på vestlig forskning, som startede med Dr. Janet Travell – tilbage i 1947. Hun var den første kvindelig læge i det hvide hus under Kennedy/Johnson administrationen.

 

Triggerpunkter defineres som et særligt ømt punkt i en muskel, når man trykker på den, men desværre viser smerten sig mange gange et andet sted på kroppen. Alle kroppens potentielle triggerpunkter er katalogiseret og det er dem, som jeg arbejder ud fra. Det har ikke noget at gøre med hverken akupunktur eller akupressur.

 

Triggerpunktet sender reflekssmerte ud i kroppen, så fordi du har ondt ét sted på kroppen, er det ikke ensbetydende med, at det er der, hvor der skal behandles før det hjælper.

 

Jeg behandler mig selv når smerter opstår – at være massør er hårdt arbejde, men jeg vil gerne holde længe i et arbejde, som jeg er passioneret omkring. Ved at kunne behandle mig selv holder jeg mig smertefri og samtidig mener jeg, at udgangspunktet for at yde en god behandling på dig, er til stede.

Smertebehandling:Kan være mange ting, men lad mig her nævne nogle af de oplagte. Du kommer måske med noget, som ikke står på listen, men lad os se på det.

 

  • Spændingshovedpine
  • Kold skulder – pludselig smerte i skulderen kan være langvarig uden behandling
  • Tennis albue
  • Lændesmerter
  • Iskias smerter
  • Rygsmerter
  • Lyskesmerter
  • Knæsmerter
  • Ankelsmerter
  • Hælsporer
  • Sovende fingre

Cupping – Muscle Cup ®: Bruger jeg når der er et særligt behov for udrensning af affaldsstoffer i de ømme områder. Muscle Cup ® er en relativ ny teknologi fra Tyskland. En kop bliver udsat for pulserende vacuum i et øm område. Behandlingen resulterer i, at dine mindste blodårer (kapillærerne) udvides. Erfaringer viser, at denne udvidelse varer ca 1 uge. Herefter vil de atter efter nogle dage antage sin normale størrelse. Men i den uge, vil der blive udskilt særlig meget affaldsstof – samtidig med, at tilførslen af næringsstoffer og ilt vil være større end normalt. Denne teknik er godkendt af Antidoping Danmark.

 

Jeg benytter også Muscle Cup ® hvis du skal boostes på f.eks. ben før et cykel- eller løbe event.

Beroligende behandling: Benytter jeg når der er behov for at afstressende behandling. Ansigts- hovedbunds massage er metoden, som kan få dig til at slappe af – også selv om du møder op hos mig efter en meget hektisk dag.

 

Jeg benytter ofte ansigts- hovedbunds massage som et tillæg til en regulær kropsbehandling. Det giver en god helhedsoplevelse.

 

Spændingshovedpine udløses normalt af Triggerpunkter / muskelspændinger i hals, skuldre, hovedbund og ansigt. Det hæmmer den normale strøm af blod i og omkring Triggerpunktet og sender smerter ud forskellige steder i hovedet – afhængig af hvor Triggerpunktet sidder i nakken.

 

Muskelspændinger er ofte forbundet med stress, nervøsitet, træthed og længesiddende arbejde ved en computer eller bag rattet i en bil. Stillesiddende arbejde kan være lige så smertefremkaldende som overbelastning af muskulaturen.

Det er svært at tænke klart, når ens hoved gør ondt. Det er fristende bare at sluge en smertestillende tablet for at klare symptomerne, så man kan komme videre med sine aktiviteter. Hyppig brug af smertestillende tabletter kan oven i købet blive årsag til de hovedpiner, du forsøger at fjerne.

Bindevævsmassage med sugekopper:

Bindevævsmassage med sugekopper er en massageform, der har til formål at øge blodgennemstrømningen i kroppens bindevæv. Med den øgede blodgennemstrømning udrenses bindevævet for de affaldsstoffer og den væske, der har hobet sig op i bindevævet. Det effektive sug, der skabes i kopperne går helt ned i dybden af bindevævet og løsner selv meget gamle og fastsiddende affaldsstoffer. Når de er løsnet transporteres de sammen med eventuelt ophobet væske, over i de udrensende blodkar og videre til udrensningsorganerne. Bindevævet genvinder da sin mere glatte og elastiske form.

 

Bindevævet er mest af alt vores hud. Men vi har også bindevæv i vores muskler, led, indre organer og blodkar. Bindevævet overalt fungerer som depotplads for affaldsstoffer og væske, der ikke er udrenset på normal vis.
I huden er der særlig meget plads til ikke udrensede affaldsstoffer, væske og fedt. Ophobningerne giver ændringer af hudens udseende og konsistens, figuren og evt. vægten.